PORTEN TIL FREDERIKSBERG

Hassinghus ligger lige ved bygrænsen mellem det gamle Frederiksberg og København. På hjørnet af Vodroffsvej og Danasvej, med udsigt over Sankt Jørgens Sø til den ene side og Frederiksberg til den anden. Huset blev opført i 1894 som Josephine Schneiders Børnehjem.

I 1920 gik ejendommen til i en stor brand men blev genopført, og her rykkede Hassings Forlag og Trykkeri ind i 1946. Forlaget udgav en række store, kulturhistoriske værker og fagbøger og producerede tilmed glober, der blev solgt overalt i verden.
I 1983 blev ejendommen indrettet til hovedsæde for Dansk El-forbund, der ejede Hassinghus indtil 2015, hvor transformationen fra kontorer til eksklusive boliger gik i gang.

Hassinghus fremstår nu som en klassisk palæejendom; på én gang solid og imødekommende arkitektur – med klare referencer til Frederiksberg og de franske storbyer.
Med sine mange detaljer, lyse facader, store vinduespartier og ikke mindst det smukke tag byder Hassinghus velkommen som den nye port til Frederiksberg. 

Boligerne ligger på Vodroffsvej, Danasvej og Norsvej der er nogle af de bedste adresser på Frederiksberg få meter fra Sankt Jørgens Sø og tæt på indkøb og caféliv. Nøgleordene er lys og luft i klassiske rammer. Stilen er nordisk og elegant og alle rum er tegnet med fokus på optimale løsninger og fine detaljer. Boligerne spænder størrelsesmæssigt fra 67 til 197 m2 alle med altan, fransk altan eller tagterrasser med en enestående udsigt over byen og søerne.

Hassinghus er forsynet med dørtelefon, tre elevatorer og indbydende fællesfaciliteter, og i gården er der mulighed for at tilkøbe parkeringsplads eller en aflukket garage. Ejendommen er omgivet af skønne udenoms arealer med bænke. Desuden er der cykelkælder og fælleslokaler i underetagen til benyttelse for ejendommens beboere.